En glædens dag...

Vi har i dag efter en uge med flere møder og megen venten, endelig fået borgmesteren til at skrive under på vores samarbejdsaftale.

Dette er ret stort, da det betyder, at vi nu har sikret, at en af vores ansatte og en af vores aktiviteter kan fortsætte på samme niveau, de næste fem år, og det kan måske i sidste ende betyde, at denne aktivitet kan fortsætte, når IMCC ikke længere er i San Lucas.

Det er en ret fed følelse. Vi har i den forløbne uge været ret nervøse for, hvor mange kræfter vi måtte bruge på at få den underskrevet, og om den overhovedet ville blive skrevet under.

Det startede i mandags, hvor vi havde et møde, hvor vi havde inviteret borgmesteren og 4 andre personer. Men da vi trådte ind i rummet sad der udover de 5 inviterede også 8 andre mennesker, og derudover kom flere til i løbet af mødet, så vi til sidst sad 20 mennesker i rummet. Vi var 6, Søren, jeg , Elio (en af vores ansatte), to formænd fra to forskellige organisationer og en tredje person. Grunden til at vi havde ekstra personer med var, fordi Elio skulle aflægge rapport om en tur til Sucre, hvor han havde været inde på sundhedsrådet (kaldet SEDES).

Dette møde blev ikke som vi havde regnet med. Udover at der var så mange mennesker, viste det sig også, at de ikke havde læst aftalen. Da de endelig fik læst den igennem, gav de udtryk for, at de var meget skeptiske overfor vores samarbejdsaftale. Det på trods af, at vi havde fået en mundtlig godkendelse fra dem for en lille måneds tid siden. Selvom Elio talte godt for vores sag, måtte vi gå fra mødet uden, at aftalen var blevet underskrevet.

Vi fik til gengæld et møde med borgmesteren torsdagen efter (i går), hvor vi blev lovet en afklaring på sagen. Vi mødte op kl. 10 som aftalt, men fandtud af, at borgmesteren og hans økonomiske rådgiver var i Sucre. Det var desværre ikke lige til at ændre på, så vi måtte igen gå derfra med forurettet sag.

Elio ringede rundt til forskellige personer der evt. kunne vide noget og hjælpe os, og fik til sidst fat på borgmesterens assistent. Han lavede en aftale med borgmesteren og os, som skulle foregå i dag (fredag).

Vi mødte op kl. 8 i morges, og ventede her den obligatoriske halve time, inden en af rådhusets ansatte kom ud, og gav os en samarbejdsaftale, som byrådsformanden havde underskrevet. At byrådsformanden havde underskrevet betød, at borgmesteren også skulle. Så med dette papir var vi sikret, at borgmesteren på et eller andet tidspunkt ville skrive under. Men dagen blev bedre, for da vi endelig kom i audiens med borgmesteren (efter tre kvarter) var vores samarbejdsaftale blevet færdig hos advokaten. Dermed kunne papirerne blive skrevet under. Så nu har Søren bagt kage til vores ansatte, og så skal der ellers fejres i dag.

Nu mangler vi bare at få det sidste aftalt med kommunen ang. ansættelsesforholdene for den af vores ansatte, som vi skal samfinansiere med kommunen, men det burde ikke være nær så svært, da tidligere udsendte har gjort et stort stykke arbejde her, og vi bare skal samle det op, og føre det videre.